2017 bekræfter: Samlet står vi stærkest
Hvilke resultater det har indbragt, kan du gå på opdagelse i her.
Rigtig god fornøjelse!

Internationale kunder til danske virksomheder
Greater Copenhagens fælles platform for internationale delegationer - One-Point Entry - har haft et ekstraordinært travlt år. Mens OPE i 2015 fik 237 henvendelser fra udenlandske virksomheder, byer og organisationer, så var antallet i 2017 helt oppe på 395. Samtidig er danskbaserede virksomheder blevet introduceret for nye internationale kunder og forretningsmuligheder 110 gange, hvilket har skabt 16 eksportleads indtil videre - herunder flere konkrete ordrer i udlandet.
Udenlandske delegationer er særligt interesserede i følgende områder:
Smart City
Byudvikling
Klimatilpasning
Cirkulær Økonomi
Life science og Sundhed
Vedvarende engergi
OPS og OPI modeller
Mobilitet og transport

Talenter styrer verden Derfor gik KMD, SYBO Games og Boozt.com sammen om at tiltrække talent
Talenter er nøglen til vækst
Gennem samarbejde med 96 dansk-baserede virksomheder var vi i 2017 med til at fastholde og tiltrække 200 internationale talenter.
Virksomhederne KMD, Sybo Games og Boozt.com deltog eksempelvis i vores nyeste kampagne, der markedsførte ledige jobs i Greater Copenhagens tech-industri over for it-udviklere fra hele verden.
Hvorfor stå sammen?
Vi samler virksomheder i fælles rekrutteringskampagner, fordi de som samlet industri kan vise programmøren fra USA eller spiludvikleren fra Brasilien, at Greater Copenhagen tilbyder talrige muligheder for succes. Virksomhederne når derfor længere ud i verden, når de står sammen, end hvis de stod hver for sig.
Tilfredse virksomheder rekrutterer de bedste
I 2018 hjalp vi virksomheder inden for life science, it/tech og ingeniørområdet med at tiltrække udenlandske specialister. Og det skabte stor værdi for mange af dem.Det gik hurtigt, da vi fik Copenhagen Capacity på. Vi har haft rigtig svært ved at finde de her folk, så det har stor betydning for os. Jeg har været vant til et flow på en til to kandidater om måneden, og pludselig stod jeg med 10 hver 14. dag.
- Jesper Thor Rasmussen, teknisk direktør i Tradeworks
(Citat bragt i Børsen)
Sådan arbejdede vi for at tiltrække talenter i 2017
Februar: Læs om vores Fintech-talentkampagne
Marts: Se vores EMA- medarbejdertiltrækningskampagne
Maj: Læs om vores eksklusive talentevent i Operaen
Juni: Læs om vores jobmesse for spilvirksomheder
Juli: Se vores talentkampagne for start-ups
September: Læs om vores deltagelse ved teknologimessen Tech BBQ
Oktober: Se vores ingeniør-talentkampagne
November: Se vores IT/Tech-talentkampagne

Greater Copenhagens styrkepositioner
Geografiske trends
Hos Copenhagen Capacity hjælper vi virksomheder og investorer fra hele verden med at opsøge konkrete forretningsmuligheder i Greater Copenhagen.
Kina, USA og Canada er imidlertid de lande, der har fyldt mest i vores investeringssager i 2017.
Mens 9 kinesiske investeringssager førte til 109 nye jobs, så førte 8 amerikanske/canadiske investeringssager til hele 503 jobs.
Branchespecifikke trends
Robotteknologi, Big Data, Blockchain, 3D-print og kunstig intelligens er blot nogle af de teknologier, der ifølge eksperter vil påvirke verdensøkonomien i en sådan grad, at man taler om den fjerde industrielle revolution.
For at sikre, at Greater Copenhagen følger med den teknologiske udvikling, har vi i 2017 haft et øget fokus på IT/tech.
Og mens andelen af IT-investeringssager i Greater Copenhagen lå på 19% i 2015, så er den i 2017 steget til hele 38%.
Markedstrends
Skal Greater Copenhagen blive et internationalt knudepunkt for investeringer og viden, er det vigtigt at udenlandske investorer og virksomheder kommer til Greater Copenhagen for at drive aktiviteter, der også rækker udover Danmark og Skandinavien.
En positiv trend er derfor, at langt flere virksomheder kommer til regionen for at drive aktiviteter med global rækkevidde.
Mens andelen af investeringssager med global rækkevidde lå på 13% i 2015, så er vi i 2017 oppe på hele 31%.

Årets resultater Værdien af 1.259 nye jobs og 200 udenlandske talenter
Årets resultater
830 indirekte jobs
via investeringsfremme
1.259 skabte jobs
via investeringsfremme
200 udenlandske talenter tiltrukket eller fastholdt
Awards
Financial Times, New York Times & World Finance
26 mio. kr. i BNP-bidrag
200 talenters nettobidrag til offentligt finanser
Behov for udenlandsk arbejdskraft

- 25% af virksomhederne på Sjælland rapporterer, at de forgæves har forsøgt at rekruttere medarbejdere, hvilket har resulteret i produktionsbegrænsninger (STAR, 2017)
- 24% af virksomhederne på Sjælland regner med at skulle rekruttere udenlandsk arbejdskraft inden for det næste halve år (YouGov og Lederne 2017)
- 50% af de danske virksomheder oplevede i 2016 problemer med at rekruttere it-specialister (Eurostat)
Bidrager til statskassen
- Højtuddannede udenlandske medarbejdere uden familie bliver i gennemsnit i Danmark i 5½ år og bidrager med et nettobeløb på godt 130.000 kr. om året til de offentlige finanser. Med familie er den gennemsnitlige opholdslængde 10 år og det gennemsnitlige nettobidrag knap 220.000 kr. om året.(DEA 2016)
- Tilstedeværelsen af international arbejdskraft er samtidig forbundet med øget produktivitet og konkurrenceevne (Dansk Industri 2015, Det Økonomiske Råd 2017)
Bidrager med unik viden

- Knap halvdelen af de danske erhvervsledere peger på, at udenlandsk arbejdskraft har kvalifikationer og kompetencer, de ikke pt. kan skaffe i Danmark. (YouGov og Lederne 2017)
- Internationale medarbejdere tilfører globale kompetencer i form af særlige sprogkundskaber, internationale erfaringer, kulturforståelse samt viden om udenlandske markeder (Det Økonomiske Råd 2017)
Udenlandske virksomheder øger produktiviteten

-
Udenlandske virksomheder udgør kun 4% af de private virksomheder i Greater Copenhagen. Alligevel står de for 28% af eksporten og 32% af omsætningen
Når andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede virksomheder stiger med ét procentpoint, så stiger produktiviteten blandt regionens egne virksomheder med 1,1% i gennemsnit.(Copenhagen Economics)
Udenlandske virksomheder bidrager med ny viden
- Udenlandske virksomheder såvel som udenlandske medarbejdere medbringer ny viden og nye måder at gøre tingene på, der over tid forplanter sig til resten af erhvervslivet og dermed er en væsentlig kilde til de ideer, som vi som samfund skal leve af i fremtiden
Udenlandske virksomheder styrker konkurrenceevnen

- Udenlandske virksomheder skubber til de eksisterende erhvervsstrukturer ved at øge konkurrencen og skabe fornyelse blandt danske aktører

Værdien af udenlandske virksomheder
Selvom udenlandske virksomheder kun udgør 4% af de private virksomheder i Greater Copenhagen, så står de alligevel får 28% af eksporten, 32% af omsætningen og 24% af den private beskæftigelse i den danske del af Greater Copenhagen. Det internationale erhvervslivs betydning for dansk økonomi går imidlertid videre end det.
Udenlandske virksomheder øger produktiviteten
Når andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede virksomheder stiger med ét procentpoint, så stiger produktiviteten blandt regionens egne virksomheder med 1,1% i gennemsnit. (Copenhagen Economics).
Udenlandske virksomheder bidrager med ny viden
Udenlandske virksomheder såvel som udenlandske medarbejdere medbringer ny viden og måder at gøre tingene på, der over tid forplanter sig til resten af erhvervslivet og dermed er en væsentlig kilde til de ideer, vi som samfund skal leve af i fremtiden.
Udenlandske virksomheder styrker konkurrenceevne
Udenlandske virksomheder skubber til de eksisterende erhvervsstrukturer ved at øge konkurrencen og skabe en fornyelse blandt danske aktører

Værdien af udenlandsk talent
Vi oplever i disse år en trend, hvor virksomheder i højere grad flytter til de breddegrader, der tilbyder den stærkeste talentmasse. Det har startet en international kamp om at tiltrække og fastholde verdens klogeste hoveder. Her kan du læse, hvilken rolle det udenlandske talent udgør for Greater Copenhagen.
Erhvervslivet mangler arbejdskraft
- 25% af virksomhederne på Sjælland rapporterer, at de forgæves har forsøgt at rekruttere medarbejdere, hvilket har resulteret i produktionsbegrænsninger (STAR, 2017)
- 24% af virksomhederne på Sjælland regner med at skulle rekruttere udenlandsk arbejdskraft inden for det næste halve år (YouGov og Lederne 2017)
- 50% af de danske virksdomheder oplevede i 2016 problemer med at rekruttere it-specialister (Eurostat)
- 61% af landets privatansatte ingeniører er inden for de seneste 12 måneder blevet headhuntet eller kontaktet om et job i en anden dansk virksomhed. Manglen på ingeniører har bl.a. ført til, at ingeniører de seneste tre år har fået reallønsstigninger på mere end tre procent om året (IDA 2019)
Bidrager til statskassen
- Højtuddannede udenlandske medarbejdere uden familie bliver i gennemsnit i Danmark i 5½ år og bidrager med et nettobeløb på godt 130.000 kr. om året til de offentlige finanser. Med familie er den gennemsnitlige opholdslængde 10 år og det gennemsnitlige nettobidrag knap 220.000 kr. om året. (DEA 2016)
- Tilstedeværelsen af international arbejdskraft er samtidig forbundet med øget produktivitet og konkurrenceevne (Dansk Industri 2015, Det Økonomiske Råd 2017)
En gevinst for statskassen
- Knap halvdelen af de danske erhvervsledere peger på, at udenlandsk arbejdskraft har kvalifikationer og kompetencer, de ikke pt. kan skaffe i Danmark (YouGov og Lederne 2017)
- Internationale medarbejdere tilfører globale kompetencer i form af særlige sprogkundskaber, internationale erfaringer, kulturforståelse, samt viden om udenlandske markeder (Det Økonomiske Råd 2017)

Data redder liv Sundhedsdata: den næste styrkeposition
Ny sundhedsdata-taskforce
Copenhagen Capacity arbejder for at identificere og udvikle nye styrkepositioner, som gør Greater Copenhagen attraktiv for udenlandske virksomheder og talenter. Sundhedsdata er en af de allervigtigste.
I 2017 tog Copenhagen Healthtech Cluster initiativ til en sundhedsdata-taskforce, der med deltagelse fra mere end 25 offentlige og private partnere arbejder med indsatsen "Data Redder Liv".
Danske sundhedsdata gemmer nemlig på viden, der kan give sundhedsprofessionelle, forskere og erhvervsliv bedre indblik i sygdom og behandling.
Målet med indsatsen er at præsentere konkrete løsningsforslag på, hvordan vi kan forbedre adgang og anvendelse af sundhedsdata til gavn for patienter, borgere og samfund.
Ambitionen er at løsningerne skal kunne implementeres inden for de eksisterende rammer og gældende lovgivning, med fokus på at opretholde en høj datasikkerhed.
Skal vi samarbejde? Så kontakt venligst:
![]() |
Henning Langberg
Director Copenhagen Healthtech Cluster |

Morgendagens vækstkanoner 35 nye virksomheder til Greater Copenhagen
35 virksomheder til Greater Copenhagen
I 2017 gennemførte vi 35 succesfulde investeringssager, hvilket er en stigning på godt 20% i forhold til 2016.
Gå på opdagelse i årets trends og bliv klogere på, hvor investorerne kommer fra, hvilke brancher de opsøger, og hvorfor de ekspanderer til Greater Copenhagen.
Copenhagen Capacitys mission
Case 1: Greater Copenhagen - hotspot for global logistik
For at tiltrække logistikinvesteringer til Greater Copenhagen indgik vi i et fælles fremstød med Københavns Lufthavn, Transport Center Køge og Business Lolland-Falster ved sidste års MIPIM-konference.
Samtidig kørte vi en logistik-kampagne, der positionerede Greater Copenhagen som en førende destination inden for global logistik.
Samarbejdet resulterede i, at den tyske developer AXXUS Capital investerede 300 millioner kroner i et nyt luftfragtscenter i Københavns Lufthavn.
Case 2: Greater Copenhagen - Nordens fintech-hub
Sammen med Danmarks største finansielle institutioner og virksomheder rejste vi i 2017 til London, hvor 50 fintech-virksomheder og 30 kapitalforvaltere lyttede med, da vi introducerede Greater Copenhagen som Nordens førende fintech-hub.
Vi lancerede derudover en fintech-kampagne målrettet udvalgte fintech-virksomheder. Ligesom vi var medarrangør af Copenhagen Fintech Week, hvor mere end 1.000 fintech-virksomheder, iværksættere og investorer fra 30 lande deltog.
I 2017 kom København endelig på Deloittes liste over de bedste fintech hubs i verden. I 2018 udnævnte Fintech News derudover Copenhagen Fintech på listen over de ti bedste fintech-hubs i Europa.